Farvel til dyre mobilregninger efter ferien

Standard

Det er ofte sådan, at man som ferieturist skal holde et vågent øje med, hvordan og ikke mindst hvor meget man bruger sin mobiltelefon. Regningen kan nemlig hurtig løbe løbsk, hvis du bruger lidt data, taget et enkelt opkald og sender et par beskeder. Ikke noget ekstravagant, men blot et almindeligt forbrug.

Heldigvis slut med sådanne regninger

Takket være EU er sådanne irriterende regninger dog heldigvis historie. De er nemlig kommet op med nye regler for, hvordan en fremtidig prisstruktur skal være inden for den europæiske teleindustri, og dermed når du rejser inden for EU grænser.

Reglerne angiver, at teleselskaberne ikke må opkræve mere end 2.24 kroner per minut, når du ringer op fra et andet EU land. Samtidig må det ikke koste forbrugerne mere end 0.65 kroner i minuttet at modtage et opkald, når du befinder dig i et andet europæisk land.

Priserne for at sende sms beskeder er også blevet gennemgået, hvorfor det nu i følge de nye regler ikke må koste mere end 0.75 kroner per besked der sendes. (Kilde: Forbrug.dk)

Smarte service beskeder

Når du som turist rejser ind i et andet EU land kobles du automatisk til et teleselskab, hvilket du informeres om via en sms besked. Sådan har det været gennem mange år.

I følge nye regler på området ændres denne servicebesked dog også, da teleselskaberne nu også skal informere dig om deres prisstruktur. Herved oplyses du med det samme om hvad det koster at ringe, bruge data, sende sms´er og andet, hvilket giver dig klarhed over, hvordan regningen ser ud efter du kommer hjem fra ferien.

Fordel når du krydser mange grænser

Når man er på kør-selv ferie, kan det ofte være svært at holde styr på, hvornår man præcist er krydset en landegrænse. Særligt når du bor tæt på landegrænser kan det være vanskeligt at holde styr på, hvornår du anvender et teleselskab fra det ene land kontra hvornår du bruger telemaster tilhørende et teleselskab fra det andet land.

Dette kan informationsbeskeder hjælpe dig til at gennemskue, så du altid ved, hvilke telemaster du anvender.

Nogle af de danske teleselskaber giver deres kunder mulighed for at lukke for muligheden for at anvende udlandstelefoni. Du kan se en oversigt over danske mobilselskaber her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *